Løbehold

Vi er en blanding af både nyere og erfarne løbere på kort- mellem- og langdistance (alt mellem 3 og 25 km) og forskellige tempi. Turene kan altid tilpasses din dagsform eller den træningstid, du har til rådighed.

Oftest deler vi os op i 2-3 mindre grupper, som passer sammen både distance- og fartmæssigt. Sammen finder vi ud af, hvilken rute vi tager. Gå-pauser respekteres altid uanset, hvor langt der løbes. Er du nybegynder eller ny i området, sørger vi for, at du har nogen at følges med, så du får en god start og oplevelse.

Nogle af klubbens medlemmer

Nogle af klubbens medlemmer efter løbetur i dyrehaven

Ruter

De naturskønne områder i og omkring Kokkedal, lægger underlag og baggrund til vores varierede løbe- og trail-ruter. Det er bl.a. Fredtoften, Stasevang, Hørsholm Golf området, Store Dam, Lave Skov, Strandvejen, Louisiana, Rungsted, Kokkedal- og Sophienberg Slot, Kokkedalskoven, området langs Usserød Å og Nivå Ådal.

Intervaltræning

Klubben intervaltræner hver mandag kl. 17.30 fra slut marts til midt oktober, og det har givet gode resultater for alle – uanset alder, kondition og løbestil. Vi har brugt 10-20-30 metoden på løbebanen bag ved Egedalshallen, men bestræber os på at afprøve og finde nye fartlege i ny og næ, dog stadig med et socialt element indover. To til tre gange i løbet af perioden tjekker vi forbedringen af hurtigheden vha. Cooper-tests.

Motionsløb

Flere af klubbens løbere deltager i korte som lange motionsløb rundt om i ind- og udland. Men man kan sagtens være medlem af klubben uden at skulle deltage i motionsløb. Grundet vores medlemskab af Dansk Atletik Forbund og DGI kan vores medlemmer stille op til mesterskaber på både regional -og landsplan og europæiske – og verdensmesterskaber.

Løbefest og cykeltur

Udover at være sociale, når vi løber, har vi også en årlig fælles cykeltur sidst på foråret og den sidste lørdag i januar afholder vi vores årlige løbefest.

Nærmere information om løbeholdet

Kontakt: Formand Helle Armandi
E-mail: formand@kokkedal-loebeklub.dk
Telefon: 2361 3652

eller

Kontakt: Næstformand Lisette de Boer
E-mail: naestformand@kokkedal-loebeklub.dk